Sådan designer du selv dit drømmehus i ægte funkisstil

Går I med husdrømme, men føler I ikke, at I kan finde det helt perfekte funkishus, der passer til jeres drømme? Måske er løsningen, at I selv går i gang med designarbejdet. På den måde kan I selv bestemme, præcis hvordan jeres nye hus skal se ud, og I sikrer jer, at det bliver det helt perfekte drømmehus.

Få hjælp af professionelle

Der findes en del firmaer, der kan hjælpe med at gøre dine designdrømme til virkelighed. De hjælper dig lige fra den første ide og helt til det færdige drømmehus. I begynder med at mødes med en arkitekt og fortælle, hvad I har brug for. Arkitekten tegner en plan, og når I er enige, går byggearbejdet i gang. I følger byggeriet tæt, så I sikrer, at alt ved huset bliver, som I ønsker. Før I ved af det, vil I så blive præsenteret for det færdige drømmehus. Læs mere, om hvordan det kan gøres her.

Hvad er et funkishus?

Ordet funkis stammer fra begrebet funktionalisme, som var en designbevægelse, der opstod efter 1. verdenskrig. Den blev i Danmark formet af arkitekter som Poul Henningsen og Arne Jakobsen. Ideen bag funktionalisme som stil var, at alt skulle have en funktion og helst kun den funktion, som var tiltænkt genstanden. En funkislampe skulle derfor designes efter dens funktion, som var at give et godt lys og et funkishus skulle designes, så det efterlevede den funktion, som beboeren havde brug for.

Design dit hus så det passer til den funktion, du har brug for

Når du selv designer dit hus, er det nemt at tilrette det så det bliver funktionelt for dig og selvom et funkishus som begreb har rødder i et konkret arkitektonisk udtryk, så er det op til dig hvad et funktionelt hus er for dig. Nogle af de spørgsmål, du skal overveje, kunne fx være hvilken slags vægge, der er bedst til dig, hvilket gulv du bedst vil kunne gøre rent, og hvor store dine vinduer skal være.

Du kan også overveje, hvor det er bedst at placere de forskellige rum. Har du brug for at badeværelset ligger ud til ydervæggen, så der kan være et vindue, eller at stuen vender ud mod haven? Hvordan skal værelserne placeres i forhold til hinanden? Når du har fundet svar på disse og måske også andre spørgsmål, er du klar til at begynde processen og få bygget dit eget personlige drømmehus.